GM, GS og SMF - hvad betyder det alt sammen? ************************************************************************** Musikere har altid gerne villet udveksle musikstykker. Når musikken ligger som MIDI på computeren, har det klassiske problem været, at musik skrevet til eet MIDI-instrument lød helt forkert afspillet på et andet. I et sequencer-program (MIDI-editor) bestiller man nemlig en bestemt instrumentklang på en stemme ved at sende et programskift (et tal mellem 1 og 128), der vælger instrumentet på den pågældende plads i lydmodulet. Men - hvor programskift 11 i eet lydmodul vil vælge marimba, kan det i et andet vælge f.eks. tuba. Og så er der trommerne. Alle trommerne ligger som regel på een kanal (MIDI-kanal 10), hvor de forskellige tromme- og percussionlyde så er spredt ud over de forskellige toner på "klaveret", f.eks. stortromme på et dybt C, lilletromme på D osv. Men heller ikke her har man været enige, og det er en speciel oplevelse at høre et heavyrock-nummmers trommer afspillet med maracas, tambourin og bongotrommer. Noget måtte der gøres. GM-systemet *********** GM (General MIDI) er nogle spilleregler, fastlagt af instrument- og softwarefabrikanter, bl.a. Microsoft og Roland. GM level 1, der er standard i bl.a. Windows 3.1, definerer hvilke instrumenter, der skal ligge på hvilke programskift-numre - og hvilke trommer, der skal ligge på hvilke tangenter på trommekanalen (se illustrationerne). Desuden fastlægges mindstekrav til antal kanaler og polyfoni (det maksimale antal samtidigt klingende toner). Når man får eller køber et stykke musik efter GM-standarden, kan man være sikker på, at det ville afspilles "korrekt" på et GM-lydmodul, dvs. at klaverstemmen virkelig bliver afspillet på et klaver, kontrabassen på en kontrabas, oboen på en obo osv. Det har selvfølgelig betydet, at markedet for GM-musik nu er så stort, at det kan betale sig at fremstille GM-musik på diskette i større stil - og endda ofte i forbløffende realistisk kvalitet. GM er ikke et kvalitetsstempel ****************************** Roland var et af de første firmaer, der i større stil fremstillede GM-instrumenter. Den anvendte specialfremstillede lydchip er af meget høj lydkvalitet, og instrumenterne er blevet en form for reference. Det har ført til den udbredte misforståelse, at blot et instrument følger GM-standarden, så lyder det godt. Men GM-standarden fastlægger blot hvor instrumenterne ligger - ikke hvordan de lyder. Derfor skal man stadig have ørene med sig og sammenligne, når man skal anskaffe et lydkort eller lydmodul. Hvis man ikke selv har et stykke GM-musik, som man kender godt, så brug evt. GM-filen "CANYON.MID". Man skal også være opmærksom på, at GM kan hæftes både på de såkaldte Baselevel Syntesizers (6 MIDI-kanaler og få samtidige stemmer) og Extended Level Synthesizers, der har mange flere samtidige stemmer og 10 MIDI-kanaler. En Baselevel Synthesizer findes især i de billigste lydkort, men Extended Level Synthesizers er mere udbredt blandt de professionelle kort og lydmoduler. GM-filen CANYON.MID (ligger i Windows-biblioteket) er faktisk to udgaver af samme melodi i een fil: Extended Level-udgaven ligger på MIDI-kanal 1-10, mens Baselevel-udgaven ligger på MIDI-kanal 11-16. Man skal derfor huske at slukke (slå "Active" fra i MIDI-mapperen, se senere) for de kanaler man ikke skal bruge. GS = GM level 2? **************** GS-systemet findes indtil videre kun i Roland-instrumenter, og det indeholder et komplet, kompatibelt (Extended Level) GM-system plus nogle udbygninger. GS-systemet er egnet til mere krævende musik, da det også fastlægger normer for lydredigering og effekter (rumklang og chorus) samt åbner mulighed for variationer af instrumentlydene. Rygterne vil vide, at systemet snart bliver fastlagt som "GM level 2", og så vil vi nok se GS-instrumenter af andre mærker også. SMF = Standard MIDI Files ************************* Mens GM og GS er standarder for hvordan lydmoduler skal behandles (adresseres), så er SMF (Standard MIDI Files, eller blot MIDI Files) standarder for, hvordan man skal gemme en MIDI-data i en fil. SMF-data kan altså både være i GM- eller GS-format. SMF svarer på en måde til ASCII-formatet for en tekstbehandler: Et (skrabet) format, som kan bruges til udveksling af data mellem ellers ikke kompatible programmer. Med SMF kan man udveksle de basale data mellem de allerfleste MIDI-programmer til PC, Mac og Atari. Nogle programmer som Windows' Media Player og Roland SMF Player læse formatet direkte, mens de fleste større programmer importerer SMF til deres eget, interne format. SMF indeholder kun de mest nødvendige data, nemlig groft sagt dem der kan "spilles" ind i et MIDI-program: toner, styrker, programskift - og lydredigeringer og effekter hvis der er tale om en GS SMF-fil. Yderligere (f.eks. visuelle) informationer som tekst, becifringer, layout, dynamiske tegn og fraseringstegn er helt nødvendige i nodebaserede miljøer, men disse informationer vil ikke blive gemt i en SMF-fil, der først og fremmest er beregnet på afspilning og udveksling. SMF format 0 og 1 ***************** For nu at gøre forvirringen komplet, så findes SMF både i format 0 (mest almindeligt i Europa) og format 1 (mest brugt i USA). I format 0 er de (op til 16) forskellige spors data blandet sammen på een lang tidslinie, identificeret ved deres tids-position og MIDI-kanal. Det betyder, at man kan starte afspilningen med det samme, da dataene jo allerede ligger ordnet tidsmæssigt. I SMF format 1 ligger MIDI-dataene ordnet i adskilte spor (tracks). Det betyder, at man teoretisk kan have meget mere end 16 spor (da en MIDI-kanal kan modtage data fra mange forskellige spor). Til gengæld skal hele filen læses ind og disponeres før man kan afspille den. Rolands SMF Player kan iøvrigt læse begge formater og endda læse i eet format og gemme i et andet.